Fightcard til Honour Of The Ring
Lørdag aften får vi action for alle pengene når Honour of the Ring stiller skarpt på K1 & Muay Thai. Der er titelkampe med erfarne fightere og masser af de helt rå, sultne C-klasse talenter. Glæd jer derude og læs gennemgangen af de 16 matchups her.
16 Fights - spækket med action, hvor der skal kæmpes om WKN Intercontinental Title, DCKF European Title, WKN European Title og DCKF National Title. Læs om alle fights herunder:
Main Card

Souliman Ben Hamman (MAR) vs Mathias Jonsson (SWE)
Jonsson er et velkendt navn i Sverige og skulle have kæmpet mod Soufian Touti til MTFL. Det blev til en finale mod Emil Flystam, som han desværre tabte, men netop dette gør kampen her endnu mere interessant. Han er hævnlysten og han skal op imod en kæmpe opgave i Ben Hamman. At kæmpe for det Marokkanske landshold siger alt. Dette bliver en massiv finale på et stærkt fight card i Åbyhallen.

Talha Amer Ali (DK) vs Leon Schrock (GER)
Han er ung, sulten og som skrevet tidligere en af bødlerne fra Assouik lejren, jeg håber at Leon Schrock har gjort sit forarbejde. Ali er en showman, der kan ændre kampe lynurtigt, hans benarbejde er exceptionelt og derfor tror jeg denne kamp bliver meget svær for Schrock. Kampen er dog en K1 kamp, hvilket taler meget i favør for tyskeren.

Sascha Stork (DK) vs Mariya Globig (GER)
Stork er kendt for sine spidse albuer og en kondition som ikke mange kan følge. Hun kommer til at kæmpe i vanlig aggressiv stil og lægge pres på den tyske modstander. Men Globig kommer fra tyske det elite gym Berlin Top Team. De producerer professionelle kæmpere på tværs af K-1, Muay Thai og MMA. Derfor bliver der præs på fra alle sider i denne titelkamp.

Emil Kellermann (DK) vs Anton Huynh (DK)
Første titelkamp DCKF National Title. Begge fightere har noget at bevise, så forvent et opgør, hvor Kellermann sandsynligvis forsøger at gøre kampen hård og tæt især i clinchen, mens Anton Huynh vil forsøge at holde distancen, udnytte sine vinkler og straffe Kellermann, når han træder ind i tæt på. Måske en lidt mere taktisk præget kamp.

Hjalte Rothmann Jensen (DK) vs Emilis Vainauskas (DK)
Som nævnt i optakten, er dette returopgør mere end bare en kamp. De to herrer leverede et festfyrværkeri til Nordic Open 2026. B-klasse muay thai, mellem to kæmpere der på hver deres måde kan afgøre kampe. Jensen kæmper med alt hvad han har og Vainauskas bliver bedre kamp for kamp. To fightere der bare står perfekt til hinanden og hvem der bliver vinder kan åbne op for større kampe.

Sayed Hashimi (DK) vs Anders Bøhler (NOR)
Bøhler er ikke et fremmed navn i Danmark, nordmanden har kæmpet masser af kampe og med lidt blandede resultater. Hashimi er rutineret og så slår han altså rigtig hårdt. Bøhler vandt dog en fremragende kamp til GWS 5 og endnu engang et stærkt matchup i en a-klasse K1 kamp.

Alexander Sommer (DK) vs Roar Quitzau (DK)
Første kamp på main card, Esbjerg mod Aalborg. Roar Quitzau har tidligere vist, at han mester den tætte infight og clinch, det så vi til Scandinavian Open 2026. Så Sommer skal holde distancen med stikkende spark og slag, ellers kan det blive en lang aften i clinchen mod Esbjerg-kæmperen. Sommer er K1 champ og derfor kan denne kamp intet andet end blive en perfekt start på main card.
Under Card

Didzis Papirtis (DK) vs Elvin Mammadzade (DK)
Kampens placering sent på kortet betyder, at kæmperne skal præstere i en kogende Åbyhallen. Papirtis kommer 100% aggressivt ud og når først han rammer gør det ondt. Men Mammadzade er WBC National Champ og skolet i Assouik Gym, det bliver et lækker kamp lige inden vi kommer til main card.

Zakaria Ibrahim (DK) vs Aron Luka (DK)
Zakaria Ibrahim fra Cobra Gym i Aarhus har hjemmebane og vil med stor sandsynlighed forsøge at styre slagudvekslingerne fra distancen med sine hænder. Mens Aron Luka vil søge at ødelægge den rytme ved at hakke ind med tunge spark på ben og krop.

Milad Patthamang (DK) vs Omar Abou-Radi (DK)
Milad Patthamang vil sandsynligvis søge at holde kampen på distancen med sine spark og tekniske kontringer, mens Omar Abou-Radi vil prøve at lukke afstanden og gøre kampen til et intenst boksestævne i midten af ringen. Forvent højt tempo og masser af slag og spark i denne intense fight mellem to unge fightere.

Samuel Thomas (DK) vs Tristan Jensen (DK)
Blessed Performance sender den unge 14-årige Samuel Thomas i ringen, med selvtillid fra sit nylige ISKA DM-guld. Han skal op imod en sulten fighter i Tristan Jensen, kan denne fight kun blive high pace fra start til slut.

Ahmad Albasha (DK) vs Lucas Ansbjerg (DK)
Kickboxing i 67 kg klassen, mellem to unge sultne fightere. Der kommer til at være masser af spark i dette opgør mellem to super hurtige fightere. Det er stadig i den tidlige fase af fight cardet og det er også her vi ofte finder de store overraskelser.
Muawaz Hassan (DK) vs Carlos Antonio (DK)
Esbjerg Fightcenter sender Hassan i krig i denne c-klasse kamp, mod Carlos Antonio, som for mig er et ubeskrevet blad. Det gør også at denne fight står som helt åben. Hassan har power i handskerne og kan afslutte sine modstander.
Nicolai Nissen (DK) vs Peter Kjeldgaard (DK)
Cava Combat i Aalborg stiller op med en mand, der både er en chef i køkkenet og i ringen nemlig Peter Kjeldgaard. Han skal dog op imod Nicolai Nissen og derfor kan denne kamp blive lidt en joker, og hvem ved måske en KO kamp. Det er stadig en c-klasse kamp, men noget siger mig at det blive en tæt og hård fight.

Liam Quintas (DK) vs Grantas Skimelis (NOR)
Danske Liam Quintas åbner de internationale kampe mod Gratas Skimelis. Liam er en Copenhagen Muay Thai fighter og det betyder god teknik og i denne kamp meget vigtigt, de solide spark. Overfor ham står en norsk pressure fighter, som har kendskab til MMA også, så forvent clinch og action.

Per Viberg (DK) vs Pierre Skinnerup (DK)
I stævnets første kamp har Per Viberg kæmper hjemmebane, da han kommer fra Aarhus klubben House of Champions. Med en historik i amatør boksning kan vi forvente solid boksning. Pierre Skinnerup er erfaren og træner i Horsens Muay Thai, og vil sandsynligvis søge at lukke afstanden med spark eller søge clinchen for at neutralisere slagene. Spændende kamp fra første sekund.
Praktisk information:
Dato: Lørdag den 7. november
Dørene åbner: Kl. 17.00
Første kamp: Kl. 18.15
Billetter: Fightsport.dk
Stream: DirekteSport