> ## Content Index
> Fetch the complete content index at: https://www.fightnews.dk/llms.txt
> Use this file to discover other available public pages before exploring further.

# Flotte danske resultater fra Amazing Muay Thai World Festival 2026
- URL: https://www.fightnews.dk/resultater-fra-amazing-muay-thai-world-festival-2026/
- Published: 2026-10-19T19:38:26.000Z
- Updated: 2026-10-27T17:52:07.000Z
- Description: Cagliari: Der har været gang i den for 6 danske senior fightere og flere unge junior fightere. Her er en kort opdatering, hvor fightere fra Ringsted Muay Thai, Copenhagen Muay Thai og Fightworld var i aktion.
- Author: Søren Schwartz
- Tags: WBC, Muay Thai, Resultater

**Cagliari:** Der har været gang i den for 6 danske senior fightere og flere unge junior fightere. Her er en kort opdatering, hvor fightere fra Ringsted Muay Thai, Copenhagen Muay Thai og Fightworld var i aktion. 

- **Ramon Singh,** [**Fightworld**](https://www.fightworld.dk/?ref=fightnews.dk) **\- Adult C Class 60 kg**  
Om fredagen var den unge kæmper fra Fightworld i ringen mod en stærk spanier Ramon Cruz. Kampen var tæt, men sluttede desværre set med danske øjne, med en sejr til den spanske fighter. Hermed var det slut for Singh i denne turnering.
- **Frederik Larsen,** [**Ringsted Muay Thai**](https://www.instagram.com/ringsted%5Fmuay%5Fthai4100/?ref=fightnews.dk) **\- Adult C Class 63,5 kg**  
Samme dag skulle Frederik Larsen i ringen mod Pedro Flamino en portugisisk fighter, som desværre vinder over den danske fighter. Derfor ender weekenden også tidligt for den danske fighter.
- **Patrick Andersen,** [**Ringsted Muay Thai**](https://www.instagram.com/ringsted%5Fmuay%5Fthai4100/?ref=fightnews.dk) **\- Adult C Class 71 kg**  
For Patrick Andersen gik det noget bedre, han vandt sikkert mod kroatiske Anton Jericevic om fredagen. Men i semifinalen ventende en hård franskmand i Mukthar Murtaza, som vandt kampen og gik videre til finalen.
- **Cæsar Hüttemeier,** [**Copenhagen Muay Thai**](https://www.copenhagenmuaythai.com/cmt?ref=fightnews.dk) **\- Adult B Class 63,5 kg**  
Den enlige senior fighter fra Copenhagen var også i ringen, med god stil og en sikker sejr mod italienske Alessandro Depau kom han videre til semifinalen senere samme dag. Denne gang var endnu en franskmand stopklods, Moussa Habib tog sejren i semifinalen.
- **Martin Becker,** [**Fightworld**](https://www.fightworld.dk/?ref=fightnews.dk) **\- Adult C Class 75 kg**  
Becker var en af to fightere der ved dette stævne vandt guld. Han banede sig vej med en sejr over Nicholas Citzia fra Italien, i semien stod den walisiske kæmper Cameron Caniff klar. Men Becker var ustoppelig og kom i finalen mod en, ja gæt selv, fransk fighter. Axel Cazotte var dog ikke nogen vild modstander for Becker, der sikkert vinder og kan fejre sin staus som Champ.

![WBC Champ Luca Coker](https://storage.ghost.io/c/df/03/df032c88-3cd8-4e93-ba74-d604dcf8aa07/content/images/2026/10/wbc-champ-luca-coker.png)

- **Luca Coker,** [**Fightworld**](https://www.fightworld.dk/?ref=fightnews.dk) **\- Adult C Class 67 kg**  
Den unge fighter Luca Coker vinder alt i øjeblikket, men vejen til toppen var hård ved denne weekend. 4 kampe skulle der til, før sejren kom i hus. Gerald Koblinger, fra Østrig, Firaz Mezili fra Italien og tyske Maxim Volgin må alle se sig slået. I finalen var endnu en franskmand klar i Lamine Beliouz. Men Fightworld kæmperne kan godt klare de franske fightere og derfor vandt også Coker guld.

[***Se de næste stævner her***](https://www.fightnews.dk/content/files/2026/10/kalender.html)

Alt i alt må det siges at være nogle rigtige flotte resultater til de danske senior fightere, der alle får fremvist højt niveau og helt sikkert er blevet en stor oplevelse rigere.