> ## Content Index
> Fetch the complete content index at: https://www.fightnews.dk/llms.txt
> Use this file to discover other available public pages before exploring further.

# Yara Saleh får tough matchup mod erfaren RWS-fighter
- URL: https://www.fightnews.dk/yara-saleh-tough-matchup/
- Published: 2026-01-29T14:15:23.000Z
- Updated: 2026-10-21T22:38:52.000Z
- Description: I morgen skal den dansk-libanesiske Mikenta fighter Yara Saleh i kamp i ONE. Hun jagter en revanche mod en hård modstander.
- Author: Søren Schwartz
- Tags: Muay Thai, #Migrated-1792622234750, #wp, #wp-post, #Import 2026-10-22 00:37

## Yara Saleh får tough matchup mod erfaren RWS-Fighter

![Yara Saleh klar til kamp](https://storage.ghost.io/c/df/03/df032c88-3cd8-4e93-ba74-d604dcf8aa07/content/images/2026/10/yara-2.png)

Yara Saleh klar til kamp

*Af Søren Schwartz*

**I morgen skal den dansk-libanesiske** [Mikenta ](https://mikenta.dk/?ref=fightnews.dk)**fighter Yara Saleh i kamp i ONE. Hun jagter en revanche mod en hård modstander.** 

**Hun er det rigtige sted** 

Efter en helt skør afgørelse måtte Yara Saleh se sig slået i sin ONE debutkamp. Men hun er tilbage og ingen kan sige hun ikke for den bedste modstand. Hun træder i ringen på det ikoniske Lumpinee Stadium i Bangkok for ONE Championship og skal møde Zoé Neuschwander. 

Saleh skabte røre, da hun i august sidste år debuterede i ONE Championship. I en tempo fyldt og eksplosiv affære mod canadiske Taylor McClatchie, satte den 23-årige fighter sin modstander i gulvet hele to gange. Men dommerne tildelte alligevel sejren til McClatchie i en noget kontroversiel afgørelse, som fik fans og eksperter til at ryste på hovedet (inklusiv undertegnede).

Men Saleh har ikke ladet sig slå ud: Hun vendte hjem, forsvarede sin [UNITE](https://unitechampionship.com/?ref=fightnews.dk)\-titel med en brutal 37-sekunders sejr og træner nu hårdere end nogensinde til sin ONE-comeback kamp.

### Hvem er Zoé Neuschwander? 

I den kommende kamp møder hun Zoé Neuschwander, der kommer med stor selvtillid efter 3 sejre i RWS (Rajadamnern World Series). Hun er fra Schweiz, men træner i Phuket Fight Club og har solid erfaring fra internationale fights. 

Neuschwander har vist tænder mod skrappe modstandere i RWS, herunder:

- Sejr over Wendy Talbot (Decision)
- Sejr over Merle Ploghoeft (Decision)
- Sejr over Naila Garcia (TKO 1\. runde)

Hun står altså med både rutine og beviser for, at hun kan levere i højt tempo. 

### Se med i morgen på YouTube

Det her er ikke bare en kamp, det er en rejse tilbage på sporet for Saleh efter skuffelsen i sin debut. Hun står overfor en modstander, som kan holde trykket, gå i clinch og udnytte åbninger. Så det bliver spændende at se de to i kamp, kombinationen af Salehs power og Neuschwanders erfaring giver os en matchup, som er guf for fightfans. 

Se kampen på [ONE Championships YouTube kanal](https://www.youtube.com/ONEChampionship?ref=fightnews.dk).